Home » Skagen » Delfin Festival i Skagen 2015

Delfin Festival i Skagen 2015

Mød Flippers træner til Delfin Festival 2015 i Skagen

Foreningerne De Vilde Delfiner og Dyrenes Venner vil på Skagen Delfin Festival 2015 den. 11. og 12. juli 2015 sætte fokus på delfinernes forunderlige verden og deres betydning for mennesket. Her kan du blandt andet opleve spændende og højaktuelle foredrag, debatter, sang, musik og kunst. For børnene er der akvarelmaling og meget mere.
Havets smukke ”kanariefugle” er under pres. Baiji-delfinen der levede i Yangtze-floden uddøde i sidste årti og Vaquita, der lever i den Californiske Gulf er meget tæt på at være udryddet. Langt de fleste andre arter af delfiner er i risiko for at forsvinde fra store dele af de flod- og havområder, hvor de findes.
Mød Flippers træner til Delfin Festival i Skagen

Fangst til delfinarier er en af truslerne mod delfiner, og det er med stor glæde, at vi som gæst på det kommende års festival byder Ric O’Barry velkommen . O’Barry blev verdenskendt i 1960’erne, som træner for delfinen Flipper i TV filmserien om Flipper. Filmen førte til at delfinarier opførtes overalt i verden. O’Barry har siden dengang brugt al sin tid på at tale imod fangst af delfiner. Han er hovedpersonen i delfin-filmen COVE, som modtog en OSCAR for den bedste dokumentarfilm i 2010, samt en række andre filmpriser. Ric O’Barry vil være til stede ved forevisning af filmen COVE, samt deltage i festivalen både lørdag og søndag.

Festivalen afholdes på Sønderstrand den 11. og 12. juli 2015 ved Vippefyret kl.10-17.

Program vil blive offentliggjort på www.vildedelfiner.dk samt www.dyrenesvenner.dk

About

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *